keder-du-dig-paa-barsel

Keder du dig på barsel? Her er løsningen

Når det kommer til at være på barsel, er der meget delte meninger om, hvor spændende det lige er. Nogle er helt tossede, med at gå hjemme og hygge om den lille, mens andre kan have en tendens til at kede sig. Hvis du er en af dem som keder sig, får du her 3 tips til, hvordan du kan gøre din barsel mere spændende.

Start en blog

De fleste mødre er, med god grund, utrolig stolte af deres nyfødte og vil gerne vise ham/hende frem, og hvilken bedre mulighed er der for at gøre dette end at starte en blog? Her får du mulighed for at spække din blog med søde billeder af din baby, tilmed kan du skrive om forløbet op til og undervejs, for at hjælpe andre kommende mødre, ved at dele ud af dine erfaringer.

Fordelen ved en blog er, at du undgår sure miner, hvilket du kan risikere at støde på, hvis du deler mange billeder af den lille på eksempelvis Facebook eller Instagram. Når du har en blog er du sikker på, at dine læsere har interesse i det du skriver om.

Start en forretning

Hvis du har en lille iværksætter gemt i maven, kan det også være en mulighed for at sætte gang i din karriere som selvstændig. Det er naturligvis vigtigt, at det er arbejde som du kan udføre hjemmefra, derfor er det ideelt at du kan gøre det over computeren. Hvis du ikke er fyldt med ideer til, hvad du kan lave, så kan du med fordel oprette dig på et freelance netværk.

Når du opretter dig på et freelance netværk får du nemlig mulighed for at brainstorme ift. dine egne evner, da du skal udfylde en profil med de kompetencer som du besidder, samt den type opgaver som du kunne tænke dig at arbejde med. Tilmed åbner du op for, at virksomheder kan tilbyde dig arbejde, så du kan få prøvet opgaverne af i praksis. Så kan du finde ud af, om du brænder for oversættelse, tekstforfatning, søgemaskineoptimering eller hvorend dine kompetencer og interesseområder måtte ligge.

Sæt gang i et serie-marathon

Hvis du synes at de to ovenstående ideer lyder for krævende, kan du flade ud på sofaen til gode serier. Netflix, HBO og Viaplay udbyder en lang række serier – og du vil med garanti kunne finde nogle, som du kan blive opslugt af. Lav eventuelt Google-søgningen “populæreste serie 2016/2017/2018”. Så kan du ellers bare tage for dig.