Efterfødselsdepression

At der kommer en lille ny person til verdenen er en af de lykkeligste begivenheder i verdenen. Graviditeten og fødslen medfører dog store ændringer for kvinden. De store forandringer er både fysiske, men i høj grad og psykiske. Nogen kvinder kan opleve et fænomen, som kan beskrives som en efterfødselsdepression. En efterfødselsdepression kan ofte være tabubelagt, og ikke noget den nybagte mor har lyst til at tale om, da hun jo ”burde” føle sig lykkelig.

Tegn på efterfødselsdepression

Kroppen og sindet bliver jo udsat for stor stress i forbindelse med graviditeten, og det kan bringe enhver ud af balance.  Alle kvinder reagerer forskelligt på hele forløbet, og oplever forskellige reaktioner. Nogen har flest positive oplevelser, andre kan også have mange negative.
Almindelige reaktioner på efterfødslen kan være modløshed, søvnproblemer, humørsvingninger, angst depression, præstationsangst og i yderste tilfælde psykoser. Reaktionerne kan allerede starte 2 – 3 måneder før fødslen.

Mange mørke tanker kan komme til sindet. Både følelsen af utilstrækkelighed og modløshed kan være svære at håndtere, og kan resultere i vrede skyld og skam.
Det kan ofte være svært for kvinden at håndtere, da det jo er almindeligt i samfundet kun at fokusere på de positive aspekter af fødslen og det at blive forældre. Derfor er det som sagt et rimelig tabubelagt område, som det er svært at erkende og dele med sin partner eller bedste venner. Det betyder at kvinden ofte går rundt med problemerne selv.

Behandling

Løsningen på psykiske problemer er ofte at tale om problemet og følelserne. Det kan så både foregå med ens partner, veninder, familie eller med professionel hjælp hos en psykolog.
Første skridt på vejen er naturligvis at erkende at der er et problem, og at det ikke forsvinder at sig selv. Ens nærmeste kan ofte være den bedste løsning, da det ofte er her kvinden finder størst tryghed.

Professionel hjælp kan dog også være den rigtige løsning. Det koster selvfølgelig penge at anvende en psykolog, men der er mange måder at få tilskud til en behandling.
En professionel psykolog har erfaring med at håndtere sådanne følelser, og vil ofte være i stand til at guide kvinden tilbage mod et lykkeligere liv. Psykologen kan give patienten gode redskaber til at bearbejde sine følelser. Det kan så give kvinden bedre mulighed for også at bearbejde problemerne selv, men også hjælpe kvindens nærmeste til at forstå processen bedre. Det kan betyde at kvindens familie og venner også kan hjælpe bedre i processen.