Skal farmand med til fødslen?

Det er en kæmpe omvæltning at blive forældre for både moren og faren. Det er dog som om, at mødrene generelt set er bedre forberedt på ankomsten af den lille ny. Det kan være en kombination af flere ting, der gør det. Læsning omkring emnet, snak med veninder der har børn, eller den direkte kontakt med egen læge i lange perioder inden den faktiske fødsel. Selvfølgelig er der også mænd der gør disse ting – så måske skal forskellen egentlig tillægges det faktum, at det er moren som går med barnet inde i maven. Det er hende som på daglig basis kan mærke spark fra lillemanden, og mærke hvordan hendes krop ændrer sig fra dag til dag, i takt med at de 9 måneder rinder ud. Selvom manden kan se ændringerne, føler han dem ikke. Det er en helt ny situation for ham, og virkeligheden går måske først rigtig op for ham, når han rent fysisk holder sin søn eller datter i armene for første gang.

Selve fødslen

Som metafor kan man sige at fødslen er kvindens Everest og mandens Himalaya. Hendes rejse er fysisk, hvorimod mandens er mental. De har dog begge bjerge de skal bestige. Hvis da manden overhovedet får trekking støvlerne på – for mange mænd ønsker ikke at komme med til fødslen. En svensk undersøgelse viser at 26% af mændene opfattede selve fødslen, som en mindre god oplevelse.

Der er ingen tvivl om at mandens funktion under selve fødslen er begrænset. Han yder ikke noget funktionelt, andet end støtte og opbakning til den fødende mor. Skal han så med? Ja og nej. Det vigtigste er at begge parter er komfortable med det valg de træffer. Mange vil nok mene, at den fødende har det sidste ord, da det trods alt er hende som skal yde den største præstation. Man må dog også være opmærksom på, at den gruppe af mænd som har det aller værst med fødsler, sandsynligvis ikke vil være den støtte og hjælp på fødestuen som partneren havde håbet på.