5 tips til at babysikre hjemmet

Har du husket at børnesikre dit hjem, før junior bliver sluppet løs på gulvet? For hvis du ikke har, så er hjemmet fuldt af farer, som din baby ganske uforvarende, vil vade/kravle lige ind i. Jeg har derfor oplistet en række gode råd, til hvor du skal sætte ind, for at babysikre dit hjem!

1. Sikr stikkontakterne

Hvis du har stikkontakter i fodhøjde, og som er umiddelbart tilgængelige, skal du sørge for at bruge kontaktsikringer/sikkerhedspropper. Så undgår du at baby eksperimenterer med at stikke fingre ind i stikkontakterne og får stød.

2. Hav et sikkert gulv

Det går ikke at have et gammelt, flænset gulv, hvis man har en lille baby i kravlealderen. Babyen kan jo risikere at få splinter overalt, både af at ligge og lege på gulvet, og ved at kravle rundt og udforske sit hjem. Sørg derfor for, at dine gulve er afhøvlede, eller få eventuelt installeret nye gulve, for eksempel Douglas gulve. Så kan du undgå en masse skrig og smertenshyl.

3. Undgå ledninger i gulvhøjde

Når din baby begynder at kravle rundt på gulvet, bør du sørge for, at der ikke er nogen lettilgængelige ledninger. Både fordi barnet måske kan finde på at hive i dem, og dermed rive en masse ting på gulvet, men også fordi babyen måske har lyst til at bide i eller sutte på dem. Så for at undgå at babyen kommer til skade og/eller får stød, bør du sørge for at ledningerne er ude af rækkevidde og gerne ude af syne.

4. Flyt ting ud af babys rækkevidde

Hvis du har potteplanter, bøger eller lignende liggende på gulvet, bør du se at få dem af vejen, før babyen begynder at kravle rundt. Ellers risikerer du at babyen vælter planterne, begynder at spise jord, og eventuelt begynder at hive sider ud af dine bøger. Det er måske ikke direkte farligt for barnet, men det vil være til stor irritation for dig og din partner.

5. Undgå skarpe kanter

Hvis du har skarpe kanter på dine borde, er det en god idé med det vuns at skaffe nogle hjørnebeskyttere. Når babyen først begynder at kravle og støtte sig til ting, vil der være en overvejende sandsynlighed for, at den vil prøve at støtte sig til sofabordet. Og hvis denne plan mislykkes, er der en stor chance for, at babyen falder, og slår hovedet mod bordpladen eller bordhjørnet – så sørg for at det er børnesikkert!