Ferie med nyfødt?

Graviditeten er overstået og ens lille guldklump er kommet til verden. Efter at have brugt de sidste par måneder tæt på hjemmet, kan det trække i en for at komme rigtig på ferie. Men kan man tage på ferie med et nyfødt barn, og i så fald, hvor lang tid skal man vente med at tage afsted?

Individuel planlægning

Det er en meget individuel ting, hvornår nybagte forældre mener de kan tage afsted på ferie. Mange henviser til, at det ikke er godt for barnet at forlade de vante rammer i hjemmet. At det kan være skadeligt eller farligt at komme afsted.
I virkeligheden drejer det sig nok i højere grad om, hvornår forældrene føler sig trygge nok med barnet. Det kan være svært at bevæge sig udenfor deres normale comfort zone i hjemmet. Især helt nybagte forældre pylrer om barnet i en overdrevet facon.
Det er selvfølgeligt stressende at tage afsted på ferie med en nyfødt, men stresset stammer i højere grad fra en selv, end de egentlige omstændigheder.Barnet vil på ingen måde få en negativ oplevelse af at blive taget væk fra hjemmet, så længe forældrene stadig er med. Så det afhænger af om forældrene føler at de ville få en god ferie, nu når de skal have barnet med.
På det punkt er forældre selvfølgelig meget forskellige. Nogen ville kunne tage til Grønland efter en måned eller to, mens andre stadigvæk ikke har bevæget sig udenfor byskiltene.

Besøg bekendt sted

Som sagt komme det meget an på forældrene, hvornår de føler at de er klar til at tage afsted. For at stresset bliver mindre, kan det være en fordel at tage på ferie til et bekendt sted. På den måde kan forældrene være bedre forberedt, både praktisk og mentalt. Det hjælper selvfølgelig at de kender de lokale faciliteter, og ved at der er puslerum m.m. Det hjælper dog også i høj grad at de stadig har nogle “hjemlige” rammer at forholde sig til.